Opskrifter

Sunde kyllingefrikadeller

Jeg er simpelthen blevet så vild med kyllingefrikadeller. Ofte med almindelige frikadeller associerer jeg det med mors frikadeller, som er fyldt med kærlighed og erfaring i køkkenet. Forsøger man med en lille moderne optimering, så går det galt. Derfor går jeg en anden sikker vej. Det er det som jeg godt kan lide ved kyllingfrikadeller, jeg associere det ikke med en dyt. 

Jeg lavede her forleden nogle meget smagsfulde kyllingefrikadeller, hvor jeg brugte de rester af grøntsager jeg havde. Jeg går generelt ind for at begrænse madspilden, derfor prøver jeg at laver retter ud fra det mit køleskab indeholder. 

Ingredienser

400 gram hakket kyllingekød

1 æg 

1 håndfyld havregryn

1 dl mælk

2 gulerødder 

3 forårsløg

2 fed hvidløg 

1 tsk tørret timian

0,5 tsk tørret oregano

0,5 tsk tørret basilikum

1 tsk salt

Sort peber, friskværnet

Smør (til stegningen)

Evt. Squash 

Fremgangsmåde

Skræl gulerødderne og riv dem groft derefter skal forårsløgene skæres ud. Læg kyllingenkødet op i en skål. Tilsæt grøntsagerne og et æg ned til kødet. Pres hvidløgene og tilsæt dem. Derefter tilsætter du de resterende ingredienser.

Hellere starte med lidt havregryn og så kunne tilsætte mens du rører det hele sammen, end at du har taget for meget og farsen så er blevet tør.  

Når alt er tilsat, så skal farsen røres godt sammen.

Du kan give farsen en halv time på køl, så smagene sætter sig godt. 

Ellers er farsen nu klar til at komme på panden. (Jeg kan personligt bedst lide smør til stegning, men olie kan også bruges)

Farsen er nu klar til at komme på panden

Det kan være svært at vide hvornår dellerne har fået nok. Jeg forsøger med tricket hvor jeg presser ned mod kødet og ser om der kommer meget væske ud af den, for så vil jeg ikke sige at den er færdig hvis der gør det. Dog kan de også lige pludselig blive meget mørke udenpå, lige som mine blev, men det betyder ikke at de er tørrer indeni. Det er bare overfladen. Dog er det også en smagssans, hvor mørke man ønsker dem. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *