Studielivet

Livet som studerende

Min tid som studerende er forholdsvis indskrænket, for om et år er jeg færdiguddannet – Wuuuup, ERGO- to-be!

Til tider tænker jeg over, at jeg blot er færdig om et års tid. Tanken om at jeg afslutter tilværelsen som studerende er temmelig ambivalent. Jeg føler mig bestemt ikke parat til, at “gå ud af døren” og træde ind i det rigtige voksenliv. Det betyder at jeg for alvor skal arbejde resten af mit liv, mens kapitlerne drøner forbi mig. Jeg står vitterlig med en følelse af, at livet kommer til at gå stærkt ligeså snart jeg er færdig med min uddannelse. Næste gang jeg så kan tage mig en slapper, er når alderen og udseendet ser mere trist ud og jeg er gået på pension, som jeg alligevel først kan gøre lige inden jeg vælter med hovedet ned i kisten.

Elsker det
Meeeeen ro på, jeg napper lige et år mere på mit studie og nyder den tid uden bekymringer. Jeg elsker at studere! Det med at kunne fordybe mig i et område som har min interesse, det er bare det fedeste. For mig betyder karriere en del, det er ikke fordi jeg får en god løn når jeg er færdig (for det ville være rimelig sarkastisk i sig selv) eller at det skal være en “høj” uddannelse, men fordi jeg snart har sikret mig selv en fremtid og kan gøre det som betyder noget for mig.

Ingen penge og ingen veninder
Det er bestemt heller ikke alt som er lige fantastisk ved at være studerende. Min økonomi er ikke den mest farvestrålende og det bliver da vildt rart med en ordentlig indkomst. Jeg tror, jeg med min første rigtige løn købe noget bras, bare fordi jeg nu kan, he! Hver en krone bliver vendt og drejet, for at kunne få det til at gå op og det gør det heldigvis også. Jeg sætter stor pris på, at kunne klare mig selv og det har jeg gjort lige siden jeg flyttede hjemmefra. Én ting er, at rent økonomisk er det bare ikke det sjoveste at være studerende, udover at man lære at blive fornuftig og passe på sine egne penge, men tiden løber også bare fra mig.

Tiden til at have det sjovt er der bare ikke.. Selvfølgelig handler det om prioritering og der skal jeg også blive bedre, for jeg er virkelig dårlig til at prioritere mine veninder. Jeg elsker mine veninder, men når skole og lektier fylder meget, samtidig med at jeg har kæreste og familie som skal plejes, så løber tiden bare fra mig. Jeg skal helt klart være bedre til at prioritere mine veninder anderledes. Til gengæld er jeg også klar over, at dem som er mine tætteste, er dem som har bevist, at man kan være væk fra hinanden længe, men intet har ændret sig. Kender I det? Så tror jeg samtidig at det er et plus, at de også har lige så travlt som mig.

Jeg tror virkelig, at vi alle skal være gode til at nyde den periode i vores liv vi befinder os i. Lige nu er jeg som sagt i en periode, som beriger mig med en masse godt og som jeg ikke ville være foruden. Jeg har ikke travlt med at komme videre og få børn, købe hus eller noget i den stil, for den tid skal nok komme..

Igen et tegn på prioritet – søvn fremfor makeup.

2 kommentarer

  • Stephanie

    Hej Emma, sikke en skøn blog. Du gør det så fint. Jeg er sikker på at rigtig mange studerende enten har det som dig, eller kunne lærer af dig.
    Helt sikkert skal livet nok gå stærkt, når du er i mål med uddannelsen og kommer ud i det “voksne” arbejdsliv 😉
    Knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *