Rejser

Jeg rejser!

Ja du læste rigtigt, jeg rejser saftsuseme! 

Jeg er nok den person som lever af velovervejet beslutninger. Jeg har sjældent gjort noget vildt ved mindre det er gennemtænkt 100% og generelt er det ikke det vildeste liv jeg har haft. Intet negativt omkring det, men jeg er nok bare en spøjs type som aldrig har været fristet af ungdommens adfærdsmønster omkring drukture og åndssvage handlinger. Det ændrer dog ikke på mine lyster til at leve livet og berige mig med oplevelser.

Jeg har gået med en følelse længe om at jeg mangler en oplevelse for livet. En oplevelse som ikke kan opleves igen, men skal gribes her og nu.

Om et halvt år er jeg færdig med min uddannelse, jeg er altså færdiguddannet. Så er jeg er et rigtigt voksent menneske som skal leve det seriøse liv med fuldtidsløn og ingen ferier. Det er en ambivalent følelse at snart at være færdig. Jeg er mere end klar til at få mere end en sølle SU, men den frihed der har været ved at være studerende giver jeg slip på og det føler jeg mig ikke klar til. Derfor rejser jeg! 

Et praktikophold i udlandet

Jeg har fået den ultimative mulighed for at rejse til Vietnam og opleve folkesundheden. Hvor fedt lyder det lige? Jeg synes det lyder knaldhamrende fedt! Det er et ophold hvor jeg er tilknyttet et universitet i Vietnam og derudover er jeg ude i praksis og skal se forskellen rent kulturelt og sundhedsmæssigt ift. Danmark. Mon vi skal føle os taknemmelige her I DK for det sundhedssystem vi har? Den tanke har jeg allerede, men hvem ved måske er de længere fremme med andre ting. 

Jeg tror virkelig at jeg får den vildeste oplevelse! I hverdagene skal jeg bl.a. på hospitaler, børnehjem, plejehjem, templer, jeg skal prøve og se deres alternative behandlingsmuligheder. Jeg skal forsøge at være ergoterapeut i et land, som jeg ikke kender og om deres arbejde er på en helt anden end DK. I weekenderne skal jeg noget helt andet – der skal nuet nydes med vores pool oppe på taget og så skal vi helt sikkert også opleve en masse spændende. 

Måske bemærkede du ordet “vi”? Jeg skal nemlig ikke alene afsted. Jeg skal afsted med en masse søde mennesker, som jeg på nuværende tidspunkt ikke kender. Det er folk fra andre sundhedsuddannelser, men hvor jeg er den eneste kommende ergoterapeut. 

Mit savn er ikke til at overskue

Jeg glæder mig helt vildt, men er også så nervøs for mit savn. Det er en fed mulighed og heldigvis er det ikke så længe. Jeg er kun væk i omkring 1,5 måned og hvis det havde været et længere ophold, så havde jeg nok heller ikke søgt det. Jeg er et sindssygt familemenneske og ser min familie ofte og det er svært at vide at jeg er så langt væk fra dem.

Samme følelse har jeg med M! I den 1,5 måned kan jeg ikke blive nusset hver aften eller få godnatkys, men jeg ved dog at han er der for mig selvom jeg er langt væk. Er jeg utryg eller i tvivl om noget dernede, så vil han altid være der. Så derfor bliver det svært at være væk fra ham, men det er også ham som har støttet mig i beslutningen om at gribe den chance som jeg aldrig ville få igen. 

Lige nu er der så sindssygt meget som skal på plads – visum, de sidste vaccinationer (har fået taget første omgang), diverse dokumenter, alverdens køb og planlægning. 

Jeg skal nok holde jer opdateret!

Knus 

Vaccinationerne skal taget og jeg mangler én omgang før jeg tør at begive mig langt væk.
Jeg har lavet en kasse som jeg kalder "Vietnamkasse". Vietnamkassen indeholder ting jeg har købt som jeg forsøger at samle et sted. Dog kan jeg godt fornemme, at kassen snart burde være større - for har mange køb, halvdelen er ikke kommet og mangler stadig meget.
Her er et overblik over det jeg har indtil videre. Ergoterapeuten her skal også have ergonomiske sandaler, så jeg ikke får ondt i fusserne. Jeg har købt dem og de ligger pænt i kassen øverst til højre. Jeg har lige prøvet dem, de var vidst for store men mon ikke man kan tilpasse dem og stramme dem ind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *