Personligt

Derfor bor jeg ikke sammen med min kæreste

Hvorfor er det egentlig at M og jeg ikke bor sammen, nu hvor vi har været kærester i over 4,5 år? Der er altid en grund til at man vælger at træffe de beslutninger man gør. Jeg tror det er vigtigt, at man tænker sig rigtig godt om med mange ting, før man bare hopper ud i det. Jeg siger dog ikke, at fordi andre har gjort det anderledes at det er mere forkert, men det har bare ikke været det rigtige for os. Nu vil jeg fortælle jer om vores historie, gør jer klar til et personligt indlæg.  

Det er ikke nogle hemmelighed at jeg er mega klar til at flytte sammen nu, men det har jeg ikke altid været. For mig har det været vigtigt at mærke livet i egne hænder og blive selvstændig. 

Alt for unge

En uge før min 18 års fødselsdag mødte jeg M og siden den dag har vi bare været meant too be. Der gik hele 2 år før vi begyndte at tænke på at vi skulle flytte hjemmefra. På daværende tidspunkt var forelskelsen helt i top og fornuften var ikke eksisterende. Vi ønskede på det tidspunkt at flytte sammen og det kunne ikke gå stærkt nok (okay vi havde været sammen i over 2 år meeeen). Vi skulle bare være os og intet skulle forhindre os i at flytte sammen. Da boligmarkedet ikke var med os, så flyttede M alene og det var et halvt år før jeg flyttede hjemmefra.

Jeg flytter til Fyn uden dig - seees

Alle vores planer blev droppet, for jeg ville til Odense og studere og den oplevelse ønskede jeg at have alene. Jeg var nødsaget til at tage en egoistisk beslutning, for en af de ting som altid har været vigtig for mig var min uddannelse. Da beslutningen var taget så talte vi en del om, at hvis vi ikke kunne holde til den afstand, så var der nok også meget andet vi ikke kunne holde til. 

Jeg flyttede til Odense vinter 2017 og M boede i København, så nu var der dømt langdistance. Jeg kan så tydeligt huske da jeg skulle flytte og min familie hjalp med at flytte mine ting, da de så sagde farvel og kørte tilbage til Sjælland og jeg bare stod mutters alene midt i en by jeg ikke kendte. Det var faktisk virkelig svært men også meget lærerigt. 

Man kan selvfølgelig tænke, hvorfor jeg valgte Odense fremfor København. Jeg har heller ikke det helt konkrete svar, andet end at jeg havde brug for et pust, så jeg kunne lære mig selv og hvordan jeg som individ klarede mig selvstændigt.

Jeg vil hjem

Efter et halvt år så syntes jeg ikke det var sjovt mere. Jeg savnede virkelig min familie og M. M og jeg så virkelig ikke hinanden så meget. Nu kunne der går helt op til 6 uger før vi så hinanden. På en eller anden måde var jeg ramt af stolthed, for jeg havde på nuværende tidspunkt allerede vokset med opgaven. Jeg klarede endnu en flytning, betalte alle mine regninger, lavede madplan osv. Nu var jeg bare blevet ramt af et stort savn, jeg ville nok nærmere kalde det hjemve. Efter et år i Odense, så sagde jeg pænt tak og farvel. Nu skulle jeg bare til København, så jeg nemmere kunne se M og min familie. 

Det betød dog ikke at vi skulle bo sammen, for det var jeg stadig ikke klar til. Jeg har i alt den tid jeg har boet alene nydt at “kunne have et liv ved siden af kærestelivet”, det lyder måske forkert, men det er kun ment ud fra at jeg skulle lære mig selv i forskellige situationer og det var bare nødvendigt at gøre selv. Jeg har altid kunne gøre hvad det passer mig, lukke en dør og nyde mit eget selvskab – så det har jeg da nydt ved at bo alene. Det var dog helt sikkert at jeg ville tættere på min M. 

Jeg ville hjem til ham her igen!

Hjemløs i 4 mdr.

Jeg var blevet overflyttet til København og alt var som det skulle være, udover at jeg som så mange andre ikke kunne få bolig i København. M og jeg talte meget om hvad vi skulle gøre nu. Var det nu vi skulle flytte sammen eller skulle vi lige fortsætte med vores læringsproces/selvudvikling? Det kunne vi faktisk ikke svare på, for når man har været sammen i så mange år men ikke har boet sammen, hvornår er man så egentlig klar og bliver man klar?

Vi besluttet faktisk at det vigtigste var, at jeg fik en bolig om det var med eller uden M for jeg skulle bare ikke være hjemløs. M foreslog at jeg boede hos ham indtil der var noget nyt omkring boligsituation. Det var mega kaos, for dér hvor M bor må man kun bo én, værelset er 15 kvm. Det var det vi gjorde, klemte mig ind på hans værelse. Det gav virkelig meget rod i hovedet, men der var også noget positivt med det, for vi havde det virkelig godt.

Jeg måtte skuffe M igen

Efter 4 mdr. fik jeg tilbudt et kollegieværelse og der kunne ingen af os finde ud af hvordan vi skulle reagere. Jeg valgte at tage imod værelset, for jeg følte at jeg var nødsaget til det. M reagerede på en måde som jeg på daværende tidspunkt ikke kunne forstå, for jeg syntes jo ikke jeg havde andre muligheder –  jeg kunne jo ikke blive boende. På nuværende tidspunkt kan jeg sagtens se at han bare var smadder ked af at jeg skulle flytte fra ham igen. 

Hvis man reflektere tilbage på de 4 måneder vi havde på de 15 kvm., så synes jeg det er tankevækkende. Med så få kvadratmeter, ingen af mine ting, fælleskøkken, en skydedør til toilettet gjorde bare at jeg aldrig følte mig hjemme eller at nogen af os havde mulighed for at lukke en dør og være i fred. Det pudsige var bare, at det ikke var et problem for os. I de 4 måneder havde vi ikke ét eneste problem i vores forhold. Vi havde det bare mega skønt! Vi så en masse sider af hinanden og vi var også nødsaget til at løse det med det samme, for ellers var det jo ikke til at holde ud. Det viste bare at vi sagtens kunne bo sammen uden problemer.

Men jeg skulle jo flytte og det gjorde jeg både fysisk og mentalt. Jeg havde det virkelig mærkeligt, for jeg vidste nu at M og jeg aldrig ville komme til at få problemer med at bo sammen. Samtidig følte jeg mig stadig ikke klar, måske fordi jeg så et nyt “univers” på mit kollegie og det havde jeg bare ikke lyst til at gå glip af. Så ærligt, jeg blev sgu en kælling og glemte M. Det var takken for at han lod mig bo hos ham… Jeg er så flov i dag!

Hvad så nu?

På en eller anden måde er jeg virkelig glad for mit valg jeg tog med, at flytte på kollegie her på Sjælland. Jeg var ikke særlig sød, men det har udviklet mig enormt meget. Det tror jeg også M har. Vi ved i hvert fald nu hvilken værdier vi hver især har til vores kommende hjem og den måde vi ønsker at leve livet på. Min store gave har været at uanset hvor jeg var og mine små kriser, så havde jeg en kæreste som ventede på mig. Jeg har lært af mine fejl. Jeg tror også det har hængt sammen med, at jeg var så ung da jeg mødte M og samtidig var jeg mega forsigtig dengang. Så jeg havde bare lige brug for at have “en ungdom”, men det sagde mig så dog ikke en dyt. Selvom jeg stadig har det rigtig godt på mit kollegie, så er jeg nu klar som aldrig før til at flytte sammen.

Jeg ville ikke have været noget af det foruden. Det gjorde mig stærkere, for nu ved jeg at jeg kan leve selvstændigt. Man ved aldrig hvad der sker i livet. Der kunne jo være en eller anden grund til, at jeg en dag stod alene. Så synes jeg faktisk, at det er rart at jeg har prøvet det og nu ved jeg, at kan bo selvstændigt uden problemer. Derudover har det udviklet sig til et ubeskriveligt stærkt forhold og vi har aldrig haft det bedre. Det er også bare tegn på, at vi er så klar nu til at få en hverdag sammen om det er en 1 værelses eller 2 værelses, det betyder ikke noget for vi ved at små kvadratmeter ikke slår os ud. 

M har altid sagt, at alting sker for en grund. – Det tror jeg virkelig han har ret i. Han tror ikke vi havde været sammen i dag eller fremover hvis vi ikke havde været igennem alt den modgang, for det betyder at vi nu har klaret det meste og der ikke rigtig kan komme nogle problemer mellem os. Vi er i dag så klar til livet sammen. Mon tingene går stærkt når vi først bor sammen, det er ikke til at vide, men et planlagt liv er også et kedeligt liv. 

Husk:

  • Overvej hvorfor du gerne vil flytte sammen med din kæreste. Måske har du aldrig prøvet at bo alene og inderst inde ville det måske være sundt for dig. 
  • At bo alene lærer du dine værdier, selvstændighed, svagheder, styrker og prioriteter. 
  • Når I skal bo sammen, må du ikke give slip på det som du lige har lært om dig selv. 
  • Dette punkt minder meget om det overstående. For selvom du måske er flyttet direkte sammen med din kæreste efter at have boet hos dine forældre, så må du aldrig miste dig selv. 
  • Jeg tror på, at hvis man ikke har boet selvstændig nogensinde, så skal man virkelig være bevidst om sine værdier for ikke at miste sig selv og sit forhold. 
  • Den svære beslutning behøver ikke altid at være den forkerte beslutning. 
  • Brug til tider fornuften 
  • “Alting sker af en grund”
Ham ønsker jeg nu at få mine børn med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *