Vietnam

Ankommet til Vietnam

Her er jeg så, jeg har forladt den danske jord for en lille stund for at være svedig og fugtig de næste 5 uger. Jeg har valgt at benytte lejligheden til at bruge min platform til en form for dagbog. Jeg er generelt meget reflekterende og kan mærke med alle de indtryk, at jeg har brug for at nedskrive mine tanker og oplevelser. Så håber I vil læse med. <3

For 6 dage siden landede jeg i Vietnam. Vi havde faktisk en fantastisk tur derned selvom den var møg lang med 2 mellemlandinger, men vi hyggede SÅ meget. Vi blev forkælet så meget, tror næsten ikke at der var noget vi ikke fik. Vi fik kaffe/te, chips, aftensmad, øl, champagne, movie snacks, friskpresset juice, flere snacks, morgenmad, mere drikkelse, tæppe og pude og alle de film vi ville se. Amen alt var bare godt! 

Det her min søde roomie. Hun er så monster sød og havde glædet mig så meget til at lære hende at kende. Nu bor vi sammen og det er det sjoveste. Så hende kommer I også til at se mere til. Glæd jer!
Ventetiden var lang!
Udsigt over Ho Chi Minh City

Det har været 6 dage med mange oplevelser, men også en uge som har krævet en del rent følelsesmæssigt. Jeg er generelt ikke vant til at rejse så langt væk og så i 5 uger, så at bo på et hotelværelse, med en masse mennesker man ikke kender og afstanden til sin familie i DK er så lang er noget af en tilvænning. Derudover er jeg 6 timer foran, så skal jeg skrive eller ringe til familien så skal det jo nærmest aftales. 

Min første dag var faktisk ikke rar. Jeg havde fløjet i ca. 20 timer og havde næsten ikke sovet. Vi ankom i Vietnam kl. 14 (deres tid), så jeg var bare SÅ smadret men jeg måtte bare holde mig vågen. Jeg var så træt i løbet af dagen, at selvom de andre hyggede sig, måtte jeg pænt tidligt trække mig fordi jeg ikke kunne mere. Da jeg opdagede at klokken kun var 17 i DK og 23 i Vietnam tænkte jeg, at det jo var nu jeg plejede at lave en masse ting og nu lå jeg bare og skulle sove. Det var som om jeg slet ikke kunne rumme det og blev faktisk ret ked af det. Egentlig ikke fordi jeg ikke ville være her, men tror det handlede om at mit hoved ikke kunne finde ud af den tidsforskel. Jeg havde måske jetlag? Efter at have skrevet med M og min mor, så havde jeg det faktisk meget bedre. Siden den dag har jeg nydt hvert eneste øjeblik.

Lorte Corona virus

Ho Chi Minh City er den anden største by i Vietnam med 8 millioner indbyggere. Byen er altid fuld af liv. Så har man lyst til gademad eller en fest om natten, så er jeg overbevist om at det kan lade sig gøre uanset dag. 

Som overskriften lyder udtrykker jeg mig for den største negative bombe. Det føler jeg bestemt ikke at jeg er, men jeg er helt klart påvirket af Corona virussen som lige nu er i omløb og derfor er jeg påpasselig når jeg befinder mig i Asiens gader. Nogen vil måske sige at jeg er alt for meget, men jeg vil hellere være på den rigtige side. Jeg har derfor 50 mundmasker med, som jeg flittigt benytter når jeg er et sted med mange mennesker. Jeg kan bare ikke have dem på hele tiden, for jeg føler at er på vej i graven når jeg har dem på, fordi der er 35 grader og en luftfugtighed på 75 – så jeg hiver næsten efter vejret. Jeg er simpelthen så imponeret over at vietnameserne har dem på hele dagen, det forstår jeg slet ikke hvordan de kan. Jeg spritter hænder konstant. Føler faktisk af og til at jeg bader i det, HA! Derudover så undgår jeg madmarkeder og gadekøkkener. Mange har sagt at gadekøkkener er det bedste fordi det er billigt og lokalt, men jeg takker pænt nej tak. I stedet tager jeg på pæne spisesteder og giver ca. det dobbelte nemlig 100.000 dong og det svarer til 30 danske kroner. At spise aftensmad for 30 danske kroner med drikkelse på et pænt sted, hvor jeg forhåbentlig hverken bliver udsat for corona virus eller dårlig mave betaler jeg gerne.

Derudover er det jo ikke badeferie tanken var med det her ophold, men corona virussen gør at en del af vores aktiviteter bliver aflyst. Så de passer på os hernede og det er trygt at vide. Så i stedet hygger vi med oplevelser i det vietnametiske, med sprit og mundbind i tasken. 

Her var vi på marked hvor vi havde fået at vide at der var meget tyveri. Så det var på med mundbind og tasken på maven.

Årh har så mange ting jeg gerne vil fortælle, men må nok stoppe nu for at det ikke bliver for langt. Jeg tror allerede jeg går i gang med at lave et nyt indlæg om det jeg har oplevet i denne uge og hvordan det er at bo her i Vietnam. 

Jeg er glad for at i læste med! 

Knus 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *